We use cookies to personalise content and ads, to provide social media features and to analyse our traffic. Read more…
Saturday
12
MAY

iDEAL 20: Russell Haswell + JASSS + John Duncan + Joachim Nordwall

20:00
01:00
ALICE cph
Event organized by ALICE cph

Get Directions

Category
#var:page_name# cover

ALICE er utrolig glad for at kunne invitere det evigt eksperimenterende svenske pladeselskab Ideal Recordings til at kuratere en aften med alt fra insisterende techno til undersøgende lydeksperimenter. Arrangementet finder sted med støtte fra puls.

⊛⊛⊛⊛⊛⊛⊛⊛⊛⊛⊛⊛⊛⊛⊛⊛⊛⊛⊛⊛⊛

Døre kl. 19 / Koncert kl. 20

Billet i forsalg: 120 kr. + bookinggebyr
Køb billet: http://burl.nu/mj32fr

Koncerten foregår på ALICE cph - Københavns nye kraftcenter for grænsesøgende musik, født gennem en fusion af Global og Jazzhouse. ALICE åbner februar 2018.

⊛⊛⊛⊛⊛⊛⊛⊛⊛⊛⊛⊛⊛⊛⊛⊛⊛⊛⊛⊛⊛

Russell Haswell

Den eventyrlystne Russell Haswell har leveret genrenedbrydende lyde i over to årtier. Med base i London har Haswell kastet sig ud i computer musik, black metal, noise, techno, laser-graphics og improvisationsmusik. Foruden iDEAL har han haft plader ude på, bl.a. Warp, Editions Mego og Downwards og han har samarbejdet med kunstnere som Aphex Twin, Autechre, DJ STINGRAY og Iannis Xenakis. Hans seneste plade, "Respondent", er netop udkommet på Powells selskab, Diagonal Records.

JASSS

Silvia Jiménez Alvarez aka JASSS forener sine interesser i jazz og traditionelle rytmer med eksperimenterende techno. Hendes første soloudgivelse, det fuldstændigt mageløse og ambitiøse “Weightless”, udkom på iDEAL sidste år. Pladen åbner op for sit eget soniske univers, hvor mellemøstens klange gives bund af dubbede og skæve rytmer, der bindes sammen af ambiente lydforløb. Og selv om JASSS tager lytterne med ud i industrial, dub og eksperimenterende musik, så er det mystiske univers på ingen måde utilgængelig, men derimod indbydende. Silvia er bosiddende i Berlin og har foruden iDEAL plader ude på Mannequin Records og Anunnaki Cartel.

John Duncan

John Duncans værker bevæger sig over performance, video, eksperimenterende musik, piratradio og diverse tv-programmer. Med andre ord er en alsidig kunstner. Duncan bor i Bologna og en vigtig del af byens levende musikscene, men han har også samarbejdet med amerikanske kunstnere som Jim O'Rourke, Chris & Cosey, samt Los Angeles Free Music Society.

Joachim Nordwall

Foruden at være manden bag iDEAL, så er Joachim Nordwall en mangefacetteret musiker, der har bevæget sig på den eksperimenterende musikscene i mere end to årtier. Man startede sin løbebane i psych-drone duoen Alvars Orkester og har siden lavet avant-punk med Kid Commando og rituel drone rock med The Skull Defekts.

Venue

ALICE cph