We use cookies to personalise content and ads, to provide social media features and to analyse our traffic. Read more…
Wednesday
11
APR

SIDE OM SIDE med Puk Damsgård

18:00
19:00
Arnold Busck Købmagergade
Event organized by Arnold Busck Købmagergade

Get Directions

Category
#var:page_name# cover

Glæd dig til onsdag den 11. april, hvor vi har inviteret Puk Damsgård forbi til en snak om hendes arbejde og hendes nyeste bog "Den sorte kat i Mosul", der udkom sidste efterår.

Puk Damsgård er DR’s korrespondent i Mellemøsten, og de fleste kender hende for hendes skarpe journalistiske blik, når hun for seerne beretter om livet i og fra verdens brændpunkter.

I "Den sorte kat i Mosul" skildrer Puk Damsgård krigen i Irak på helt tæt hold. Hun fortæller en række gribende historier om mennesker, for hvem borgerkrig, militser og terrorgrupper er en del af hverdagen. Om helt almindelige mennesker, der har forsøgt at opretholde en form for hverdag under terrororganisationen Islamisk Stats kontrol.

Puk Damsgård sætter med nærværende og personlig stemme ord på, hvad der sker med et land, hvor alle sjæle er til salg i en konstant kamp for overlevelse. Men hun skildrer også de små hverdagsrevolutioner og de mennesker, der søger lyset og håbet.


SIDE OM SIDE hos Arnold Busck i Købmagergade er en hyggelig aften i godt selskab.

I de stemningsfulde omgivelser på Købmagergade vil der blive lagt op til samtale, diskussion og fortælling, når forfattere, debattører, interviewere og besøgende mødes SIDE OM SIDE på 1. sal. Hvert arrangement er bygget op omkring et tema eller en aktuel udgivelse, som danner rammen for en hyggelig og inspirerende aften.

Til dette tilbagevendende aftenarrangement vil der være mulighed for at købe en lille forfriskning i form af både kaffe, sandwich, kage og snacks hos Resso i stuen. Hvert arrangement
varer omkring 45 minutter og starter kl. 18.00.

Arrangementerne er naturligvis gratis