We use cookies to personalise content and ads, to provide social media features and to analyse our traffic. Read more…
Thursday
03
MAY

Caféaften: Den nye familie

18:30
20:00
Børn, Unge & Sorg
Event organized by Børn, Unge & Sorg

Get Directions

Category
#var:page_name# cover

Når man mister sin mor eller far, har det en utrolig stor indflydelse på den efterladte familie. Alle er i sorg, og man bearbejder sjældent sorgen på samme måde. Det kan give gnidninger i familien, der er svære at tale om, og det kan give en forstærket følelse af ensomhed og svigt.

En anden problemstilling, der ofte fylder hos efterladte unge, er, når den tilbageværende forælder finder en ny kæreste, som man pludselig skal forholde sig til oven i sorgen og savnet af den døde forælder. Der kan opstå mange misforståelser mellem vores forælderen og den unge. På den ene side ønsker man selvfølgelig, at ens tilbageværende forælder er lykkelig, men det kan også gøre enormt ondt at give den nye kæreste plads, fordi det minder én om, at familien har ændret sig, og at man aldrig får det tilbage, som man havde før. Det kan også give en følelse af, at vi som børn og unge ryger lidt i baggrunden, og vi kan føle os udenfor i vores fars eller mors nye liv.

På denne Caféaften vil to unge frivillige fra Børn, Unge & Sorg, der begge har mistet en forælder, fortælle deres historie og fortælle om, hvordan deres familie har ændret sig efter tabet.

Efter oplæggene er der mulighed for at stille spørgsmål og udveksle erfaringer. Du er også velkommen til bare at lytte.

Denne Caféaftener er for dig, der har mistet en mor eller far og som er mellem 16 og 28 år.

Tilmelding er nødvendig. Tilmeld dig her: https://bornungesorg.dk/Arrangementer/cafeaften-den-nye-familie/

Har du spørgsmål, så skriv til info@sorgcenter.dk

Vi glæder os til at se dig!