We use cookies to personalise content and ads, to provide social media features and to analyse our traffic. Read more…
Wednesday
18
APR

IRAN NU: Paykan-bilens spektakulære kulturhistorie / med besøg

19:00
21:00
Cinemateket
Event organized by Cinemateket

Get Directions

Category
#var:page_name# cover

Velkommen til en helt særlig IRAN NU-aften med fokus på urbanitet og identitet.

Vi glæder os til - med deltagelse af instruktøren Shahin Armin - at udfolde noget så kuriøst som en bilens kulturhistorie.

Aftenens hovedperson har fire hjul og har været produceret under mange navne gennem årtierne. Iranerne kender den til hudløshed - og nogle elsker den, andre hader den som pesten. Sig navnet: Paykan.

Arrangementet er del af festivalen IRAN NU - film, gæster og samfundsdebat 15.-28. april. Billetter: https://www.dfi.dk/cinemateket/biograf/events/event/1030643

-------------------------
OM FILMEN
-------------------------

Iran's Arrow - The Rise and Fall of Paykan
Instruktør: Shahin Armin, Sohrab Daryabandari

’Iran’s Arrow’ er en ny dokumentar, der både tør være nostalgisk og se nysgerrigt på den generation, der voksede op på bagsædet og med årene har overtaget rattet. Sig navnet Paykan i Iran, og alle ved, hvad du taler om. Bilmærket er egentlig britisk, men siden den første Paykan blev bygget i Itan i 1967 er den blevet synonym med Iran, ja, den motoriserede del af nationalidentiteten. Men hvorfor og hvordan skete det lige?

DCP, 78 min. / Engelske undertekster

------------------------
OM AFTENENS GÆST
------------------------

Shahin Armin er ingeniør, Paykan-entusiast gennem mange år - og med denne film også en rost dokumentarinstruktør.

------------------------
OM FESTIVALEN
------------------------

IRAN NU er en enkeltstående festival, der zoomer ind på situationen i Iran netop nu - sådan som den kommer til udtryk kunstnerisk, kulturelt og socialt. Følg festivalen på Facebook på http://bit.do/irannu, hvor du også kan få et overblik over programmet.

Gennem masser af gæster, film og samtaler undersøger vi landet fra hovedstad til periferi, fra høj til lav og fra mainstream til arthouse. Det fulde program kan ses online på http://bit.do/irannow.

Festivalen er udviklet af Cinemateket i samarbejde med Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier (Københavns Universitet), IMS (International Media Support), NASIM (Netværk af akademikere, studerende og interesserede i Mellemøsten), Dansk Iransk Selskab 1977 og hjemmesiden Alt om Iran.

------------------------------
ENGLISH VERSION:
------------------------------

Join us at Cinemateket between April 15th and 28th for an array of debates, film screenings and other events unravelling the complexities of present-day Iran. All of the films are subtitled in English, and many talks will be held in English as well. The full programme is online at http://bit.do/irannow (in Danish only), but stay tuned at the Facebook event http://bit.do/irannu for updates.

-------------------------------------
PRAKTISK INFORMATION
-------------------------------------

IRAN NU: Paykan-bilens spektakulære kulturhistorie / med besøg
Onsdag den 18. april kl. 19:00-21:00
Sted: Cinemateket, Gothersgade 55, Kbh K
Billetter koster 80 kr. (50 kr. for Cinematekets medlemmer).
Billetter kan reserveres på tlf. 33 74 34 12 eller online via https://www.dfi.dk/cinemateket/biograf/events/event/1030643

Mere om festivalen: http://bit.do/irannow

Læs mere om Cinemateket og medlemsfordele på: http://www.dfi.dk/Filmhuset/Cinemateket/medlemssite.aspx

Venue

Cinemateket