We use cookies to personalise content and ads, to provide social media features and to analyse our traffic. Read more…
Thursday
17
MAY

Standing Tall / med introduktion og debat om udsatte børn

17:00
19:50
Cinemateket
Event organized by Cinemateket

Get Directions

Category
#var:page_name# cover

Den 25. maj viser vi Månedens Film i maj 'Standing Tall' - en film, der er født til at skabe debat om velfærdssamfundets ansvar for familier i krise, men nok især om de resursemæssige omkostninger. Den fungerer som helstøbt drama, og den giver bedre end tykke rapporter forståelse for kompleksiteten i enkeltsager.

Efter visningen vil der være debat om udsatte børn i Danmark.

-----------------
OM FILMEN:
-----------------

Teenage-knægten Malony er ufokuseret og vred på verden, og med en ung enemor i konstant krise har han grund til at være det. Hendes begrænsede omsorg bliver brændt af på Malonys baby-lillebror, og så er det overladt til hårdtprøvede socialarbejdere at holde Malony på vej mod en eller anden fremtid. Hans eget bedste bud: At blive tatovør. Han duer bare ikke til at tegne.

Emmanuelle Bercots 'Standing Tall' ('La tête haute') blev nomineret til otte César-priser og vandt de to – for mest lovende unge skuespiller og bedste mandlige birolle til henholdsvis Rod Paradot og Benoît Magimel, der begge er jordrystende gode. Malony rummer hele spektret fra voksenvrede til fosterstilling, og han finder især nye følelsesmæssige sider, da han omsider møder kærligheden på et behandlingshjem på bøhlandet.

Catherine Deneuve har rundet de 74 år, men hun bliver ved med at finde projekter, der både har kant, ungdommelig vildskab og samfundsmæssig relevans. I 'Standing Tall' fik hun velfortjent sin César-nominering nummer 14 for sin rolle som dommeren, der skal vurdere Malonys sag. Hun kan splitte familier ad – eller redde skæbner med dyre rehabiliteringsplaner. Måske.

"Vi lægger skinnerne for de unge. Men toget kan vi ikke køre for dem," som dommer Blaque udtrykker det.

Filmen er født til at skabe debat om velfærdssamfundets ansvar for familier i krise, men nok især om de resursemæssige omkostninger. Den fungerer som helstøbt drama, og den giver bedre end tykke rapporter forståelse for kompleksiteten i enkeltsager. Vi føler med de socialarbejdere, der ser deres følelsesmæssige investeringer give nul i afkast – ud over raserianfald fra knægte uden stopklods.

'Standing Tall' har nuancerne, tyngden og de uforglemmelige præstationer, vi har vænnet os til at forbinde med fransk film, når den er bedst. Det er ikke altid behageligt. Men det er nødvendig, raffineret filmkunst.

Filmen vises i samarbejde med CPH PIX.

-----------------------
FILMVISNINGER:
-----------------------

Standing Tall (Emmanuelle Bercot, 2015)
Torsdag den 17. maj kl. 19:00
Fredag den 18. maj kl. 20:15
Lørdag den 19. maj kl. 19:15
Søndag den 20. maj kl. 16:15
Tirsdag den 22. maj kl. 19:15
Onsdag den 23. maj kl. 21:30
Torsdag den 24. maj kl. 16:45
Lørdag den 26. maj kl. 19:00
Søndag den 27. maj kl. 14:15

Standing Tall - med introduktion og debat om udsatte børn
Fredag den 25. maj kl. 17:00

-------------------------------------
PRAKTISK INFORMATION
-------------------------------------

Sted: Cinemateket, Gothersgade 55, Kbh K
Tid: 17. maj 2018 - 27. maj 2018
Billetter (80 kr, dog 50 kr for Cinematekets medlemmer): Bestilles på tlf. 33 74 34 12 eller online via linket ovenfor.

Venue

Cinemateket