We use cookies to personalise content and ads, to provide social media features and to analyse our traffic. Read more…
Wednesday
11
JUL

Charles Lloyd & The Marvels with Bill Frisell (US)

20:00
22:00
Copenhagen Jazz Festival
Event organized by Copenhagen Jazz Festival

Get Directions

Category
#var:page_name# cover

Der er tale om en sand amerikansk supergruppe, når den 80-årige Charles Lloyd sammen med The Marvels sætter ECM-guitaristen Bill Frisell i stævne på den 40. udgave af Copenhagen Jazz Festival den 11. juli.

Charles Lloyd & The Marvels with Bill Frisell (US)
Onsdag 11. juli, kl. 20:00 på Jazz by the Sea
Billetter i salg nu: http://burl.nu/8qhoti

●○●○●○●○●○●○●○●

De to mestre fandt sammen i 2016 som gruppen Charles Lloyd & The Marvels, der også tæller bassist Reuben Rogers og trommeslager Eric Harland. Et enkelt anmelderrost album er det blevet til, “I Long To See You” (2016), på det legendariske pladeselskab Blue Note, hvor gruppen fik musikalsk besøg af blandt andre Willie Nelson og Norah Jones.

Når Charles Lloyd & The Marvels feat. Bill Frisell lægger vejen forbi udendørsscenen Jazz by the Sea / Kulturhuset Islands Brygge den 11. juli er det med fokus på den store amerikanske sangskat og protestsange fra det 20. århundrede, og du kan derfor se frem til unikke fortolkninger af kunstnere som Bob Dylan, Thelonious Monk, Beach Boys med mere foruden en række af Lloyds egne jazzkompositioner fra 1960’erne.

Født i 1938 i Memphis, Tennessee fik Charles Lloyd fra en tidlig alder både jazz, blues og gospel helt ind under huden, og hans musik er den dag i dag da også dybt forbundet med hele den afroamerikanske musikarv. Uden at kappe disse rødder har han dog formået at udvikle og udvide sit musikalske favntag med inspiration fra både klassisk musik, freejazz og ikke mindst indflydelser fra ikke-vestlige etniske musikformer. Han er dermed ikke kun en pioner inden for jazzen, men har i høj grad også været med til at definere moderne verdensmusik. Charles Lloyd har siden 60'erne været med til at åbne både åndelige og geografiske horisonter i jazzen. Som en ægte grænseløs sjæl var han en af de første amerikanske jazzmusikere, der turnerede i østbloklandene. Ligeledes har han præget populærmusikhistorien gennem samarbejder med bl.a. Beach Boys og Canned Heat.

"En af den amerikanske jazzscenes store, spirituelle mestre" skrev Politikens Thomas Michelsen om Charles Lloyd, da denne gæstede Copenhagen Jazz Festival i 2013. Michelsen gav prompte maksimale 6 hjerter for den nu 80-årige saxofonists koncert, som da også blev udråbt til et af det års festivals absolutte højdepunkter. Hans konstante musikalske nysgerrighed har fået kritikerne til at udråbe Charles Lloyds seneste udgivelser til at være en genopblomstring og hans “Second Golden Age”, og han er i de senere år både blevet NEA Jazz Master, æresdoktor på Berklee College of Music og har modtaget den danske Ben Webster-pris under sit besøg på Copenhagen Jazz Festival 2016.

Blandt publikum såvel som sine musikerkolleger er amerikanske Bill Frisell en af de mest beundrede jazzguitarister i de sidste tre årtier. Frisell har samarbejdet med så forskellige navne som Jan Garbarek, Paul Motian, David Sanborn, Elvis Costello, Vic Chesnutt, Ryuichi Sakamoto, og Brian Eno. I de senere år har Baltimore-guitaristen også markeret sig som prisvindende komponist og bandleder med sine egne grupper. Både i 2016 og 2017 er han blevet nomineret til en Grammy for hhv. “Guitar in The Space Age” og “When You Wish Upon A Star”, og i alt syv gange inden for de sidste fem år er han kåret til årets guitarist af hhv. JJA og Downbeat.

Bill Frisell er begavet med en formidabel melodisk forståelse, der er blevet beskrevet som en krydsning mellem harmonierne fra jazzlegenden Jim Hall og lyden af Jimi Hendrix.

●○●○●○●○●○●○●○●

The iconic Charles Lloyd—jazz saxophonist, flutist, composer, and arranger—celebrates his 80th birthday in 2018 riding high on a second wave of popularity and innovation. The 2015 National Endowment for the Arts Jazz Master's latest offerings, with his ace ensemble, The Marvels, include traditional hymns, antiwar protest songs, and reenvisioned originals. "Music that evokes an uncommon state of grace." (NPR)

Charles Lloyd, saxophone and flute
Bill Frisell, guitar
Reuben Rogers, bass
Eric Harland, drums

●○●○●○●○●○●○●○●

Deltag i fejringen af den 40. Copenhagen Jazz Festival den 6.-15. juli 2018 på flere end 120 spillesteder i hovedstaden. Billetter til de første offentliggørelser er i salg allerede nu på www.jazz.dk/koncerter