We use cookies to personalise content and ads, to provide social media features and to analyse our traffic. Read more…
Thursday
19
APR

Foredrag om Christiane Elisabeth Reimann

19:30
21:00

Get Directions

Category
#var:page_name# cover

Præsentation af bogen “Christiane Elisabeth Reimann. Il mistero di una danese” –mysteriet om en dansker

Christiane Elisabeth Reimann (København, 1888 – Siracusa,1979) var den første danske sygeplejerske med en akademisk grad inden for sygepleje, og hun var den første lønnede sekretær ("Executive Secretary") ved International Council of Nurses (ICN). Christiane Elisabeth Reimann var en selstændig kvinde, filantrop og kosmopolit og valgte Italien og i særdeleshed byen Siracusa som sit andet hjem. Hun har lagt navn til den prestigefyldte pris Christiane Reimann-prisen, som kaldes Nobel-prisen inden for sygepleje.

Reimanns interessante historie vidner om en stærk kvinde, der var forud for sin tid. Hun elskede kunsten, naturen, sit internationale arbejde og Dr. Alter, som hun levede papirløst sammen med og således trodsede samtidens sociale normer. Bogen, der præsenteres ved dette arrangement, er et instrument til at lære en kvinde at kende, som var pioner på mange områder i kraft af sin selvstændighed og sit mod.

Forfatter Marcello Lo Iacono præsenterer bogen ved hjælp af memoirer og dokumenter, som Reimann har efterladt sig, og han vil berette om denne bemærkelsesværdige dansker, som forelskede sig i Italien, om hendes liv, lidenskaber, om bedrag og store skuffelser.

Arrangementet er på italiensk med dansk oversættelse.

Som afslutning byder Kulturinstituttet på et glas italiensk vin.