We use cookies to personalise content and ads, to provide social media features and to analyse our traffic. Read more…
Saturday
08
DEC

Julekoncert i Den Sorte Diamant

16:00
18:00

Get Directions

Category
#var:page_name# cover

Camerata Øresund spiller julen ind med barokmusikkens jule-highlights og slutter af med fællessang.

For tredje år i træk er det Camerata Øresund, der i samarbejde med Det Kgl. Bibliotek slår dørene op til Den Sorte Diamants julekoncert. Der spilles og synges highlights fra barokkens julemusik, som bl.a. arier fra Händels Messias og uddrag fra Bachs Juleoratorier. Koncerten slutter af med fælles afsyngelse af julesange med Camerata Øresunds sangere og orkester.

Alt dette kan efterfølgende skylles ned med et dejligt glas gløgg i husets caféområde.

Camerata Øresund består af unge dygtige instrumentalister og sangere fra både Danmark og Sverige og er således en samlende enhed i Øresundsregionen. Siden grundlæggelsen i 2010 har ensemblet formået at vokse sig til et af de mest synlige barokmusik-ensembler i Danmark – i høj grad på grund af sin nytænkende og innovative tilgang til den klassiske musik. Med sin dynamiske og levende spillestil puster Camerata Øresund nyt liv i det barokke repertoire og er på den måde med til at udfordre gængse normer inden for klassisk musik og flytte barrierer mellem musikere og publikum. Orkestret henvender sig derfor især til den yngre generation af koncertgængere, som søger inspiration og oplevelser på tværs af musikgenrer.

Camerata Øresund har som et af sine hovedformål at opdage morgendagens baroksolister og tilbyde dem en platform og et afsæt til videre spring i deres karriere. Camerata Øresund har tidligere kunnet præsentere bl.a. sopranen Eline Soelmark og mezzosopran Francine Vis.

Medvirkende:
Camerata Øresunds sangere og musikere med koncertmester Peter Spisšký i spidsen.