We use cookies to personalise content and ads, to provide social media features and to analyse our traffic. Read more…
Tuesday
05
FEB

Quatuor Arod - Strygekvartetter i Diamanten

20:00
22:00

Get Directions

Category
#var:page_name# cover

Prisbelønnet fransk strygekvartet - Strygekvartetter i Diamanten (3:4)

Juryen var ikke i tvivl, da vinderne skulle udpeges ved den første internationale Carl Nielsen Kammermusik-konkurrence for strygekvartet og blæserkvintet.

Fire meget unge, talentfulde franskmænd i kvartetten Quatuor Arod spillede sig direkte ind i hjerterne hos både publikum og jury igennem alle tre runder, og deres fortolkning af Carl Nielsens g-mol kvartet i finalen var forfriskende ny og anderledes. De vandt overbevisende både førsteprisen i strygekvartet-kategorien og prisen for bedste opførelse af ny musik. En del af præmien var en koncert i Dronningesalen, som fandt sted den 2. april 2016.

Siden har kvartetten vundet førsteprisen ved ARD-konkurrencen i München i 2016 og turneret verden rundt. Det er derfor en ekstra stor fornøjelse at kunne invitere den unge kvartet tilbage til Den Sorte Diamant.

Aftenens program:

Joseph Haydn: Strygekvartet opus 76 nr. 6
Benjamin Attahir: Nyt værk, Danmarks-premiere

– Pause–

Ludwig van Beethoven: Strygekvartet, opus 59 nr. 3

Koncerten er færdig ca. kl. 22

Quatuor Arod er:
Jordan Victoria, violin
Alexandre Vu, violin
Corentin Apparailly, bratsch
Samy Rachid, cello


Vinsmagning i Søren K inden koncerten

Restauranten søren k afholder vinsmagning kl. 19 inden aftenens koncert. Der vil være fokus på franske vine, og én af kvartettens medlemmer kommer og fortæller om, hvad han foretrækker, når det gælder gode vine.
Vinsmagningen har begrænsede pladser og kræver særskilt billet.

Koncerten er støttet af Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for musik