We use cookies to personalise content and ads, to provide social media features and to analyse our traffic. Read more…
Friday
20
APR

Miniverset åbner

09:30
17:00
Experimentarium
Event organized by Experimentarium

Get Directions

Category
#var:page_name# cover

Bag bjergene, under broen og gennem muren, der ligger Miniverset.

Den 20. april åbner Miniverset, Experimentariums nye naturvidenskabelige univers for de yngste børn fra 1 til 5 år og deres voksne.

Miniverset er en eventyrlig verden, som pirrer dit barns naturlige nysgerrighed og legelyst. Det er fyldt med leg, uden at være et legeland – og det er et trygt sted for de yngste at udfolde sig.

SYV UNIKKE OMRÅDER
Miniverset består af syv unikke områder, der lægger op til kendte lege, og som har hver deres naturvidenskabelige pointer.

I Stormbyggeriet bygger I fx med store skumklodser. Men naturens kræfter spiller ind og udfordrer, for når stormen kommer, er det vigtigt at kunne bygge stabile konstruktioner. I må derfor prøve jer frem og se, hvad der holder bedst til vejr og vind.

I et andet område, Hospitalet, lægger bamserne op til at lege læge. De har knogler i kroppen, som giver børnene en forståelse af skelettet - og i røntgenmaskinen kan I se, om Bamse har brækket sit ben eller arm, så I ved, hvor den skal forbindes.

På Bondegården høster I grøntsager og frugt fra jorden og får kød og æg fra dyrene. Det hele sælges i gårdbutikken og laves til dejlig mad i køkkenet. Klassiske børnelege, som samtidig træner matematisk grundforståelse.

I området Blæsten kan I ikke se vinden, men I kan mærke den og vil opleve, at den skubber til ting. Nogle ting flyver let væk i vinden, mens andre slår saltomortaler i luften.

I Gemmestedet klæder I jer ud og leger gemmeleg – og så snakker I om fødekæder, rovdyr, byttedyr og naturens orden.

Spejlhavet er en magisk “undervandsverden”, fyldt med vilde opdagelser, hvor jeres spejlbilleder står på hovedet, mangedobles eller forsvinder helt.

I Skyggeskoven er der altid skumring. Lys og skygge spiller sammen, mens solen går ned og dagen på hæld. Måske er der lidt uhyggeligt, men der er også et rart lejrbål, hvor man kan sidde sammen og tale om, at skygger kun findes, hvor der også er lys, og at de to ting hænger sammen.

Udover de 7 områder har Miniverset også hyggelige læsehuler, hvor I kan finde ro sammen og læse de særlige Miniverset-bøger med de sjove figurer fra Miniverset, inden I vender tilbage til flere lege og oplevelser.

TRYGT OG INSPIRERENDE
Når I ankommer til Miniverset vil I opleve, at vi har tænkt på alt det praktiske omkring jeres besøg, så her er rart, rent og trygt at være for jeres børn.

Alle områder er beklædt med bløde tæpper, og udendørs sko stilles i ankomstområdet så I leger på strømpesokker eller i hjemmefutter.

Store søskende må godt være med, så længe de tager hensyn til de andre gæster – og der skal altid være en voksen med.

Barnevogne og klapvogne parkeres udenfor Miniverset i ankomstområdet, hvor der også er ammerum og skifterum. I Madparken kan I spise jeres madpakker og hente drikkevand.

MED ANDRE ORD: GLÆD JER TIL MINIVERSET!

Miniverset er støttet af Nordea-fonden.