We use cookies to personalise content and ads, to provide social media features and to analyse our traffic. Read more…
Thursday
12
APR

Udviklingen i civilsamfundet - de nye aktører

18:30
20:30
Frit Forum Århus
Event organized by Frit Forum Århus

Get Directions

Category
#var:page_name# cover

Civilsamfundet er under angreb. Organisationer lukkes ned, folk fængsles, udvises, og angribes personligt i adskillige lande. Det bliver kriminaliseret at arbejde med rettigheder indenfor LGBT, flygtninge, demokrati, klima osv. og NGO'er fra stort set hele verden har fået forringet deres arbejdsvilkår og tilladelser. Udviklingen stiller i højere grad krav til organisationernes evne til at håndtere disse forandringer og medfører samtidig nogle konsekvenser for civilsamfundsorganisationernes rolle og ageren.
Peter Christiansen fra Globalt Fokus gæster i den anledning Frit Forum Århus for at give sit syn på civilsamfundet, herunder de organisationer der indgår i det og hvordan de tilpasser sig den udvikling der foregår.

Globalt Fokus er en samlet platform for danske foreninger og folkelige organisationer, der er engageret i internationale udviklings-, miljø- og humanitære aktiviteter. De arbejder for en retfærdig og bæredygtig verden, hvor mennesker kan leve fri for fattigdom og udøve deres menneskerettigheder, båret af et stærkt og mangfoldigt civilsamfund.

Arrangementet er gratis samt åbent for alle der skulle være interesseret.
Det finder sted i Frit Forums lokaler i Amaliegade 27. Dørene til arrangementet åbner kl. 18:30, og foredraget starter kl. 19:00.
Der vil efterfølgende være rig mulighed for at blive og diskutere foredraget over en øl.

Hvis du skulle få lyst til at engagere dig i foreningen yderligere - enten ved at arrangere foredrag eller debatter, drive studenterpolitik på universitetet eller indgå i et internationalt projekt i samarbejde med andre studerende - så kan du melde dig ind i foreningen for kun 75 kr. Alle er velkomne!
http://www.fritforum.dk/forside?show=gde

Vi håber på at se jer til foredraget!

- Bestyrelsen i Frit Forum Århus