We use cookies to personalise content and ads, to provide social media features and to analyse our traffic. Read more…
Thursday
19
APR

Dicte / Hempler

20:00
23:00

Get Directions

Category
#var:page_name# cover

To af Danmarks mest markante sangere i international klasse slår igen talenterne sammen og tager på turne i foråret 2018.
For første gang med helt nye sange i bagagen fra fællesalbummet "Uppers".
DICTE / HEMPLER har siden 2010 markeret sig med årlige koncertrækker under navnet The Dark & Stormy Sessions og fornemt akkompagneret af guitaristen Mika Vandborg har de trukket fulde huse på de danske spillesteder. I 2012 udmøntedes det i en liveudgivelse fra en koncert i København, men "Uppers" er deres første reelle studie-album, og en fortælling om to sjæle der har fundet ind til en fælles smag og ægthed.
De er blevet rost til skyerne for deres fornemme samarbejde, som er i international klasse. Også hos anmelderne har samarbejdet skabt begejstring.

Om makkerparret skriver Berlingske:
”En ulastelig velklædt nydelse”… ”Dicte & Hempler leverede en forrygende intens, smuk dagdrøm af en koncert”. Og fortsætter: ”Dicte Madsen og Claus Hempler har hver for sig nogle af de mest sexede vokaler i dansk musik og sammen klæder de hinanden ypperligt”.

Deres nedtonede singer/songwriter-katalog er en sand nydelse at opleve og giver i denne omgang reminiscenser til stilarter mestret før af Cole Porter, Marilyn Monroe og Frank Sinatra.
Tænk blå-tonet, forfinet elegance og fornem pulsen fra storbyens svedige natklubber kravle ind under huden og helt ind i hjertet. Fusionen af så karismatiske personligheder og kunstnere er nemlig i sig selv en garanti for, at man som lytter beruses af nærværet og den skrøbelige intensitet, der helt naturligt opstår på scenen.