We use cookies to personalise content and ads, to provide social media features and to analyse our traffic. Read more…
Tuesday
25
SEP

Bonus-og incitamentsordninger for medarbejdere

09:30
16:00
JUC
Event organized by JUC

Get Directions

Category
#var:page_name# cover

Der findes et stort antal forskellige incitamentsordninger; både aktiebaserede og kontantbaserede. Alle disse incitamentsordninger har deres særlige karakteristika samt fordele og ulemper. Når det skal besluttes, hvilket incitamentsprogram, der passer bedst til virksomhedens behov, er der flere problemstillinger, der skal overvejes – især i relation til ansættelsesret, selskabsret og skatteret.

På dette kursus sættes der fokus på de ansættelsesretlige problemstillinger, der er knyttet til udarbejdelse af incitamentsprogrammer samt de skattemæssige forhold, der er knyttet til de forskellige typer af incitamentsordninger.

Emner er bl.a.:

Hvilke typer problemstillinger knytter sig til udarbejdelsen af incitamentsordninger?
Hvilke fordele og ulemper er forbundet med det valgte program?
Hvilke relevante ansættelsesretlige problemstillinger knytter sig til incitamentsprogrammer – herunder særligt ved fratræden
Hvilke særlige skatteretlige problemstillinger knytter sig til de forskellige typer incitamentsprogrammer?
Særligt om exit-bonus og stay-on bonus
Kan virksomheden ændre i eksisterende programmer?
Hvordan kan incitamentsprogrammet implementeres?

Formål

Du får overblik over de forskellige muligheder, der er for incitamentsordninger med medarbejdere – både de aktiebaserede og kontantbaserede. Du får kendskab til de regler, der gælder for de forskellige bonus- og incitamentsprogrammer samt de fordele og ulemper, der er forbundet med disse.

Du bliver i stand til at kunne håndtere de forskellige problemstillinger, der er knyttet til medarbejderes fratrædelse, og arbejdsgivers muligheder for at ændre i et eksisterende program.

Målgruppe

Kurset om bonus- og incitamentsordninger er målrettet jurister, advokater, arbejdsgivere, organisationsansatte og HR-medarbejdere eller andre, der beskæftiger sig med ansættelsesretlige problemstillinger.

Materiale

Du får udleveret relevant kursusmateriale.

Kurset kan godkendes som obligatorisk efteruddannelse for advokater.

Venue

JUC

Other events by
JUC