We use cookies to personalise content and ads, to provide social media features and to analyse our traffic. Read more…
Monday
23
APR

Projekt- og praktiksamarbejde i din virksomhed?

15:00
17:00
Kalundborgegnens Erhvervsråd
Event organized by Kalundborgegnens Erhvervsråd

Get Directions

Category
#var:page_name# cover

Gå-hjem møde om projekt- og praktiksamarbejder
Uddannelserne omkring os er spækket med energiske, innovative og fagligt stærke unge som brænder for deres fag og drømmer om at komme ud og gøre en forskel i hverdagen hos en virksomhed. Hvorfor skal det ikke være i din?

Studerende kan bidrage med ny viden, nye tilgange og også bare solide kræfter i din virksomheds daglige drift. Og et projektsamarbejde eller en studerende på praktikophold i op til et halvt år i din virksomhed koster som udgangspunkt blot din tid – og den er givet godt ud, viser alle erfaringer.

Din virksomhed behøver ikke at være blandt de største for at være interessant for en studerende. Faktisk oplever studerende der samarbejder med mindre og mellemstore virksomheder ofte, at de har haft ekstra meget ud af forløbet, fordi de har haft mulighed for at arbejde med projekter der involverer hele virksomheden. Og de mindre virksomheder oplever ofte et videnløft, når de studerende kommer med faglige baggrunde som ikke allerede er til stede i organisationen. Derfor er projekt- og praktiksamarbejder i mindre og mellemstore virksomheder helt oplagte for begge parter.

I Kalundborg er der allerede en stærk tradition for at nogle af områdets største virksomheder har studerende i praktikophold eller arbejder sammen med dem om projektopgaver eller specialeskrivning. Den mulighed bør udnyttes af flere mindre og mellemstore virksomheder.

Derfor inviterer Kalundborgegnens Erhvervsråd til et gå-hjem-møde, hvor vi har inviteret Absalon, Syddansk Universitet og RUC til at komme og give gode råd og samtidig fortælle om hvordan du kommer i gang.

Hvis du bagefter har fået blod på tanden, hjælper vi dig på vej med at få lavet en spændende beskrivelse af din virksomhed og den opgave du ønsker at få løst. Efterfølgende kan du så vælge at deltage i det Praktik- og Projektevent i Nordvestsjælland, som Knowledge Hub Zealand og Rekrutteringsalliancen inviterer undervisere, vejledere og studerende til d. 17. maj i Kalundborg Hallerne. Eller du kan vælge at få dit projekt slået op på uddannelsesinstitutionernes elektroniske opslagstavler for de studerende.

I begge tilfælde er det et rigtig stort skridt på vejen til at hente nye kompetencer ind i din virksomheds daglige drift.

Uddannelsessystemet kan virke uoverskueligt, med et utal af titler og benævnelser. Hvis du på noget tidspunkt har overvejet at få en studerende med ombord, er det her informationsmøde et rigtig godt sted at starte.