We use cookies to personalise content and ads, to provide social media features and to analyse our traffic. Read more…
Friday
04
MAY

Himmerland på Klaverfabrikken

19:30
23:00
Klaverfabrikken
Event organized by Klaverfabrikken

Get Directions

Category
#var:page_name# cover

Himmerland har tidligere gæstet Klaverfabrikken. Det er et band, der hele tiden fornyer sig, både med musikken, men også med besætningen, og det er ny dansk musik på tværs af genrer, grænser og kulturer.

"Himmerland var hotte, de vidste hvad de havde gang i, og de gjorde det rigtigt godt." - bloggen "Life with a Blackdog", Canberra, Australien 2013. Det er en mild efterårs aften i marts på en af Australiens største folk festivals. De mange mennesker i det store telt klapper, råber og er fuldstændigt opslugt af bandet på scenen. Vi er midt i en koncert med det danske band Himmerland, et af de mest rejsende bands på den danske roots- og folkemusikscene. Lige nu er det især trommeslageren der har publikums opmærksomhed dér midt i projektørenes kulørte lys. Han synger og danser rundt om sit tromme set-up mens hans hænder ruller hen over trommerne så hurtigt, at man virkelig skal være på mærkerne for at kunne følge med. Så falder resten af bandet atter ind på sang, saxofon, violin, guitar og el-bas, og salen syder og koger i et sammensurium af ny roots- og verdensmusik og glade mennesker.

Overalt hvor bandet kommer frem spreder de glæde og tryllebinder deres publikum, med deres helt unikke blanding af gamle danske ballader, forrygende fiddle tunes, improvisationer, og ny fascinerende musik komponeret og arrangeret af bandets medlemmer.

HIMMERLAND fandt sammen i 2010, og spillede deres første koncerter på Færøerne og i Ungarn og Bulgarien, og udgav deres første album, "New Roots Music from Denmark", I august 2012. Bandet fejrede albummet med en travl "CD-release uge", med koncerter på den danske Tønder Festival, på Alkantara Fest på Sicilien, Koktebel Jazz Festival i Ukraine og endelig på Harvest World Music festival i Moskva. Albummet fik gode anmeldelser og blev i 2013 nomineret til en Danish Music Award som Årets Danske Folk Album.