We use cookies to personalise content and ads, to provide social media features and to analyse our traffic. Read more…
Thursday
05
APR

Mød Musikudvalget i Kulturkontakten Odense

14:00
17:00
Kulturkontakten Odense
Event organized by Kulturkontakten Odense

Get Directions

Category
#var:page_name# cover

Hver første torsdag i måneden - kl. 14-17 - kan du møde Odense Musikudvalg i Kulturmaskinens Café og pitche din ansøgning eller bare få en hurtig snak om dine idéer til musikoplevelser i Odense.

Hvis du har søgt musikpuljen, er det også en oplagt mulighed for at uddybe din ansøgning og svare på de eventuelle spørgsmål, som musikudvalget har.

Du kan også bruge lejligheden til at få sparring og vejledning inden Musikpuljens store ansøgningsfrist den 15. august, hvor der kan søges om tilskud til honorarstøtte, musikfestivaler og koncertrækker i 2019.

Vi vejleder også om alternative støttemuligheder, fonde og puljer.

Kom inden klokken 16:30 - så er du ret sikker på at komme til. Vi forlader bordet klokken 17, sharp :-).

Vi glæder os til at høre dine idéer.

▼▼▼▼▼▼

Læs mere om Odense Musikudvalg her:
https://www.odense.dk/brug-byen/puljer-og-stoette/tilskud-til-musik-og-kultur/odense-musikudvalg

▼▼▼▼▼▼

Kulturkontakten er et åbent tilbud til kulturarrangører i Odense Kommune - hver torsdag kl. 14-17.

Besøg Kulturkontakten, hvis du har en idé til et arrangement, har brug for sparring og vejledning til din ansøgning eller bare et spørgsmål, du vil vende med kulturkonsulenterne og musikudvalget. Det kunne være spørgsmål som:
- Skal jeg søge kulturpuljen eller musikpuljen? Og hvordan?
- Hvilke puljer og fonde kan jeg i det hele taget søge tilskud fra?
- Hvilke samarbejdspartnere er oplagte for mit arrangement?
- Hvordan kommer jeg ud over rampen med markedsføringen?
- Hvilke pladser og parker vil være oplagte at låne til mit udendørsarrangement?
- Hvordan kan jeg komme ud med min kunst til byens skoleelever?
- Hvilke kommunale kulturlokaler og -scener kan jeg leje? Og hvordan?

Er du så langt med dit projekt, at du er klar til at søge musikpuljen eller kulturpuljen, så giv os din pitch, og vi vil behandle den som en ansøgning. Vi giver direkte feedback og rådgivning på stedet og lover at sende dig en afgørelse, inden der er gået en uge.

Du kan også ansøge gennem vores webformular på hjemmesiden: https://www.odense.dk/brug-byen/puljer-og-stoette/tilskud-til-musik-og-kultur

Det skal være let at skabe og arrangere kultur i Odense.

På vegne af Kulturkontakten, Odense Kommune
Kristina, Mette og Kristian

▼▼▼▼▼▼

VIGTIGT AT VIDE:
- Odense Kommune støtter offentlige kulturarrangementer, men støtter ikke aktiviteter, der allerede er gennemført.
- Institutioner, foreninger og grupper af personer såvel som enkeltpersoner kan søge om tilskud.
- Kulturkonsulenterne i Kulturkontakten behandler kun ansøgninger under 25.000 kr.
- Det er også muligt at ansøge med ansøgningsskema på normal vis på www.odense.dk/kulturpuljen og www.odense.dk/musikpuljen
- Der er ingen garanti for, at der kan opnås støtte fra Odense Kommunes puljer.