We use cookies to personalise content and ads, to provide social media features and to analyse our traffic. Read more…
Saturday
11
NOV

Cancer - Kulturmaskinen

21:00
23:00

Kulturmaskinen Odense

Event organized by
Kulturmaskinen Odense

Get Directions

Category
#var:page_name# cover

Mesterlig vokal og følsom musik

Cancer har netop udgivet deres debutalbum, som har fået titlen Totem. Albummet er en sprudlende 90'er inficeret rockplade, hvor orgel og synthesizere præger lydbilledet i smukt sammenspil med fortællende guitarmelodier.
Der er gået tre år siden succesen med deres første udspil, EP’en Ragazzi, der blev det mødt med store roser fra et samlet dansk anmelderkorps, og fik store ord med på vejen fra de større udenlandske medier. Efter anmeldernes mening har det været ventetiden værd, og da Cancer også er et meget stærkt live act, glæder vi os til at præsentere den stærke duo, lørdag d. 10. november.

Nikolaj Vonsild er kendt for sin karakteristiske, smukke og soulede stemme, som har prydet When Saints Go Machines lydbillede i en årrække. Kristian Finne Kristensen udgav i 2014 sit americana inspirerede debutalbum Space under kunstnernavnet Chorus Grant.

Sammen har de to musikere en unik evne til at skabe grundstemninger i deres kompositioner. De kan med ganske få virkemidler skabe effektfulde popsange, der rusker op i følelserne.
Albummet er mixet af Nils Bysted, som bl.a. har arbejdet med Iceage og Choir of Young Believers, og Cancer har med stor melodiøsitet og nærvær skabt et smukt og rammende album.

Vonsild og Kristensen mødte hinanden i 2012 og udgav i 2014 den anmelderroste ep Ragazzi, der med samples, skæve effekter og atmosfæriske guitar cementerede Cancers ankomst på den danske musikscene.

Duoen skriver om de tunge emner, og teksterne kredser om en rastløs ulykkelighed. Bandets navn er også taget fra en periode i Vonsilds liv, hvor sangeren mistede sin far til kræft og derefter gennemgik en længere sorgbearbejdelse. Duoen skriver om de udfordringer, livet uvægerligt stiller os overfor.

Cancer har netop spillet på årets Roskilde Festival, hvor de fik 5/6 stjerner af Undertoners anmelder med de indledende ord ” Mens Vorherre åbnede sluserne på fuld tryk over festivalen, sendte danske Cancer Avalon i tørvejr højt over skyerne med et himmelsk show fredag eftermiddag”.
Den 11. november kan Cancer opleves i Kulturmaskinen og mon ikke vi igen kan forvente en himmelsk koncert.

Koncerten præsenteres af Kulturmaskinen og DanceLikaMonkey
Lørdag d. 11. november kl. 21
Dørene åbner kl. 20

Forsalg: 120 kr. / 100 kr. for studerende
Dørsalg 140 kr. / 120 kr. for studerende

Other events by
Kulturmaskinen Odense