We use cookies to personalise content and ads, to provide social media features and to analyse our traffic. Read more…
Friday
06
APR

Fernisering / Eftersøgning

17:00
19:00
Møstings Hus
Event organized by Møstings Hus

Get Directions

Category
#var:page_name# cover

Vær med når vi åbner udstillingen "Eftersøgning" af kunstner og filminstruktør Jytte Rex.

Jytte Rex har siden 1970’erne arbejdet med en blanding af forskellige medier, hvor indholdet tager form i såvel maleri, fotografi, collagelignende billeder, objekter, bøger samt film. Hendes værker udviser - på tværs af medier – en interesse for mystikkens, mytologiens og drømmenes verden. De står som vibrerende, og til tider ildevarslende, universer med mørke under- og overtoner.

På sin soloudstilling i Møstings Hus viser kunstneren blandt andet en række såkaldte objekt-billeder, det vil sige værker, der spænder over et bredt spektrum af materialer f.eks. træ, metal og gips. I værkerne er fotografier blevet bearbejdet med flere lag af fotoemulsion og udtrykket fremtræder som en transformation af foto og maleri, hvor de billeder, der ligger indlejret i stoffet er den tynde membran mellem verden og øjets nethinde.

Til udstillingen har Jytte Rex desuden skabt et helt nyt filmværk, ”Eftersøgning”.

Udstillingen er støttet af Statens Kunstfond og Grosserer L. F. Foghts Fond.