We use cookies to personalise content and ads, to provide social media features and to analyse our traffic. Read more…
Thursday
28
JUN

Intensivt 1-dags metakognitivt kursus i OCD

09:00
15:30

Get Directions

Category
#var:page_name# cover

Intensivt 1-dags metakognitivt kursus i OCD (obsessiv-kompulsiv tilstand eller tvangslidelse)

Kursus: (1 dag/6 timer); Kurset afholdes i København; Dato: 28. juni 2018

Målgruppe
Dette intensive 1-dags kursus henvender sig primært til relevant fagpersonale, der er interesseret i at få et indblik i den metakognitive forståelse af OCD samt diverse metoder og teknikker, der kan anvendes ifm denne lidelse. Kurset beskæftiger sig med OCD hos både børn, unge og voksne.

Kursets overordnede formål
Det overordnede formål med kurset er at introducere kursisterne for en ny forståelse af de psykologiske mekanismer, der ligger bag udviklingen og vedligeholdelsen af OCD hos børn, unge eller voksne.

Heldigvis udvikler vi os konstant, og det gør vores måde at tænke og handle på også. Hvis man bare tænker på, hvor anderledes Danmark så ud for blot 50 år siden, og hvor mange af de ting, som vi gør i dag, ville have vakt foragt eller om ikke andet mistro eller manglende forståelse, Og her kommer den metakognitive tilgang inde i billedet. En tilgang, der bl.a. foreslå, at en oplevelse af kontrol over egne tankeprocesser kan få afgørende betydning for ens psykiske trivsel. At det er muligt både at være menneske med det, der hører til en eksistens, samt lære at reducere unødvendig psykisk smerte.
Kurset er forankret i den sidste bølge af evidensbaserede kognitive terapier og herunder metakognitiv terapi. Dette betyder, at kurset centrerer sig om det afgørende betydning, som højere kognitive processer (bl.a. metakognition) har for udviklingen og vedligeholdelsen af OCD. Således skal konkrete og virksomme psykologiske redskaber, som kurset vil præsentere kursisterne for, findes på det samme metakognitive niveau.
Kursusbeskrivelse

OCD (obsessiv-kompulsiv tilstand eller tvangslidelse) er en angstlidelse. Diagnosen gives til en person, der i høj grad er plages af tvangstanker (obsessioner) og/eller tvangshandlinger (kompulsioner) i sin hverdag. Typiske OCD-symptomer kan omfatte: tvangstanker (fx ubehagelige tanker om at komme til at skade sig selv eller andre), trang til isolation, udadreagerende adfærd, tristhed, angst og hos nogle tvangsprægede ritualer (som fx overdreven håndvask, tjekke dør) samt mentale ritualer (fx tæller- og visualiseringsritualer).

For de børn, unge og voksne, der rammes af OCD, og ikke mindst for deres nærmeste, kan tilstanden medføre store konsekvenser. Lidelsen kan eksempelvis påvirke negativt vedkommendes sociale relationer, selvværd, selvtillid, indlærings- og arbejdsevne osv. En person, der har OCD, udviser typisk stærke overbevisninger om, at nogle tanker (tvangstankerne) er vigtigere end andre mere neutrale tanker, hvorfor disse tanker får en overdreven opmærksomhed. Og hvad sker der med det, der er i fokus? Vokser, fylder meget mere end nødvendigt, og andre relevante livsaspekter træder således i baggrunden. Det er netop denne overdreven fokusering på specifikke tanker og/eller indre mentale billeder, der primært danner grundlaget for udvikling og vedligeholdelse af OCD.
Kurset vil bl.a. ruste dig med
Indsigt i en metakognitiv forståelse af OCD hos børn, unge og voksne
En ny og revolutionerende forståelse af de psykiske mekanismer, der ligger bag OCD samt om de indre og ydre vedligeholdelsesfaktorer
En dybere forståelse af metakognitionernes afgørende betydning for psykisk trivsel, mistrivsel eller lidelse
Anbefalinger til hvad omgivelserne bør eller ikke bør gøre for at yde den bedste støtte
Minimum 3 konkrete og nemt anvendelige psykologiske redskaber for fagpersonale eller pårørende som specifikt retter sig mod OCD hos børn, unge og voksne
Minimum 3 effektive psykologiske redskaber som personer med en OCD-diagnose med fordel kan begynde at anvende med det samme

Praktiske oplysninger
Dato: 28. juni 2018
Tidsrum: 9.00-15.30
Sted: Neokognitivt Institut /København
Pris: 2.650 kr. (Prisen inkluderer fuld forplejning)
Tilmelding: Direkte på hjemmesiden under Tilmelding og Kurser
Tilmeldingsfrist: 3 dage før kursusstart
Afbudsregler: Tilmeldingen bliver bindende 14 dage før kursusstart. Fra dette tidspunkt sker der ingen refusion af kursusprisen – hverken for hele eller dele af kurset. Kurset kan ikke byttes eller erstattes med andre kurser.

Der tages forbehold for ændringer i programmet.

info@neokognitiv.dk
www.neokognitivtinstitut.dk
http://www.neokognitivtinstitut.dk/kurser-og-uddannelser/490-2/

Other events by
Neokognitivt Institut - Institut for moderne psykologi