We use cookies to personalise content and ads, to provide social media features and to analyse our traffic. Read more…
Friday
04
MAY

Faglig Fredagsbar - Behandl smerter ved at forstå dem

18:00
21:00
Ny Ellebjerg Fysioterapi
Event organized by Ny Ellebjerg Fysioterapi

Get Directions

Category
#var:page_name# cover

Faglig Fredagsbar – Behandl smerter ved at forstå dem

Hvornår: Fredag den 04.05.2018 kl. 18:00-21:00 (ish).
Sted: Ny Ellebjerg Fysioterapi & Skull Cave, Trekronergade 126K., 2500 Valby
Pris = 125 kr.

Hvad:
Der har gennem de sidste 20 år været en radikal udvikling inden for vores forståelse af hvorfor vi oplever smerter som har givet os et indblik i hvorfor smerter kan vedvare og blive kroniske samt hvordan man kan komme dem til livs.
Hvordan du forstår et problem dikterer hvordan du forsøger at løse det. Din forståelse danner fundamentet for hvordan du enten behandler smerter eller hvilken adfærd og strategi du gør brug af i din hverdag med smerter.

Hvem henvender det sig til:
Denne aften er til dig der i din hverdag arbejder med personer i smerte eller dig som har smerter som ikke går væk af sig selv eller hvor behandling ikke har hjulpet dig. Hvordan du forstår smerter er af afgørende betydning fordi det er svært at opnå succes med en behandlingsstrategi hvis den bygger på en suboptimal forståelse. Des bedre forståelse du har af et problem eller udfordring desto bedre kort har du til at udarbejde en strategi eller handlingsplan som har store chancer for succes.
Alle smerter opstår i princippet på baggrund af mange komplekse processer i vores krop og sind men nogle smerter har en specifik årsag som eksempelvis når du kommer til skade. Disse smerter forstår langt de fleste af os og vi har alle prøvet denne form for smerter men der er også en anden kategori de uspecifikke smerter. Det er netop de uspecifikke smerter hvor man ikke kan identificere en specifik årsag til smerterne, som eksempelvis en skade, der sammen med kroniske smerter vil være aftenens fokus.

Som deltager vil du:
Du vil efter denne aften have en langt bedre forståelse af smertes kompleksitet. Denne viden vil hjælpe dig som behandler til at yde en endnu bedre behandling og kan for dig som har smerter både hjælpe dig af med de mange bekymringer man kan gå med når der ikke er en specifik årsag til ens smerter samt give dig ideer til hvordan du kan komme af med dine smerter.
Aftenen er todelt således du først får et indblik i hvordan smerter fungerer og noget af den videnskab som har hjulpet os til denne forståelse. Du vil også blive præsenteret for nogle af de bedste behandlingsmuligheder som aktuelt har det bedste videnskabelige belæg.
Herefter vil der være afsat god tid til spørgsmål og debat.

Aftenens indhold og tidsplan:
Kl. 18.00 Velkommen & introduktion
Kl. 18.15 Fra maskine til person
Kl. 19.30 Pause
Kl.19.45 Det komplekse menneske
Kl. 20.15 Det absolutte mod det uvisse.
Kl. 20.25 Spørgsmål & debat
Kl. 21.00 Tak for i aften

Tilmelding:�-
Skriv en mail til info@nyellebjergfysioterapi.dk, skriv Faglig Fredagsbar i emnefelt efterfulgt af navn, emailadresse og telefonnummer.�-Overføre 125 kr. via MobilePay til 94493 (5 cifret nummer) din plads er først gældende når vi har modtaget din betaling.�Har du nogen spørgsmål er du altid velkommen til at kontakte Morten Sørensen gennem morten@nyellebjergfysioterapi.dk