We use cookies to personalise content and ads, to provide social media features and to analyse our traffic. Read more…
Wednesday
06
JUN

Aspern Suite/SCENATET // KLANG festival 2018

20:00
21:00

Get Directions

Category
#var:page_name# cover

KLANG – Copenhagen Avantgarde Music Festival er Danmarks største og Skandinaviens næststørste, internationale festival for samtidsmusik, og fra den 29. maj til 8. juni 2018 afholdes festivalen for 10. år i træk i København.

En iscenesat opera af SCENATET

I en helt ny musikdramatisk opsætning, præsenterer SCENATET det dragende værk Aspern Suite af den italienske avantgarde-komponist Salvatore Sciarrino. Baseret på den amerikanske forfatter Henry James’ venetianske kærlighedsdrama The Aspern Papers fra 1888, udforsker Aspern Suite temaer som tvetydige mysterier, isolation og forførende mørke i et diffust spændfelt mellem nærvær og fravær.

The Aspern Papers, som er et mystisk drama mellem to tidligere elskende, på tværs af historie og tid i en by fuld af historie og spøgelser, inspirerede i slutningen af 1970’erne Salvatore Sciarrino til at skrive Aspern Suite for sopran og ensemble; En kontrastfuld og mørk musikalsk fortælling og mini-opera, der suger kraft fra Venedig og fra Da Pontes tekster til Mozarts Figaros Bryllup.

I en på én gang drømmende og dyster iscenesættelse, smelter SCENATET Aspern Suite, lys, video og scenografi sammen til en dramaturgisk fortælling, der suger publikum ind i et sansebåret og uvirkeligt univers på tværs af tid, sted og skjulte følelser.


Signe Asmussen, sopran / Mina Fred, viola / My Hellgren, cello / Anna Melander, fløjte / Matias Seibæk, perc. / Marie Sønderskov, fløjte / Sven Micha Slot, cembalo / Martin Nagashima Toft, dirigent / Anna Berit Asp Christensen, iscenesætter / Mikkel Jensen, lysdesign / Søren Meisner, video
Mette Hornbek Hansen, produktionsleder / Pernille Lyng, PR

Støttet af Statens Kunstfond - Tværkunstneriske projekter - musik/scenekunst


Program:
Salvatore Sciarrino: Aspern Suite


Forestillingerne spiller 6/6, 7/6 og 8/6

Billetter kan købes via billetlink.

Siden 2009 har KLANG - Copenhagen Avantgarde Music Festival været en fast bastion i dansk kulturliv. Det er her, den danske og internationale musikscene mødes med publikum og hinanden omkring det nyeste inden for ny kompositionsmusik og kunstmusik.
Den 29. maj skydes KLANG 2018 i gang, og over 11 dage kan publikum opleve mere end 40 koncerter og arrangementer i bl.a. Tivolis Koncertsal, DR Koncerthuset, Den Sorte Diamant, Cinemateket og KoncertKirken.