We use cookies to personalise content and ads, to provide social media features and to analyse our traffic. Read more…
Sunday
04
NOV

Sebastian Band i Roskilde Kongrescenter

19:00
22:00
Roskilde Kongrescenter
Event organized by Roskilde Kongrescenter

Get Directions

Category
#var:page_name# cover

Gimle og Roskilde Kongrescenter præsenterer Sebastian Band.

En seriøs sværvægter blandt sin generations danske sangskrivere.

For første gang siden 2012 samler Sebastian nu et band omkring sig, for at drage på Danmarksturne. Det har været et kæmpe ønske for både spillesteder og publikum igen at kunne opleve denne side af Sebastian og nu bliver det endelig muligt. Sebastian har gennem hele karrieren været kendt for at arbejde med landets skarpeste musikere - og hans livebands gennem årene har alle været sublime og altid i stand til at finde nye vinkler på de mange fantastiske sange. Sådan bliver det også denne gang, hvor det håndplukkede hold bl.a. tæller gamle samarbejdspartnere som bassisten Michael Friis og guitaristen Nils Henriksen.

Omdrejningspunktet for band-koncerterne i efteråret 2018 bliver højdepunkter fra Sebastians enorme sangkatalog – suppleret med nye sange fra 2017-albummet ”Sange til drømmescenariet”. Sebastians længe ventede studiealbum, der ved udgivelsen gik direkte ind som nummer 1, på listen over de mest solgte i Danmark. Modtagelsen i medierne var fornem og ”Sebastian har næppe sin lige som klassisk sangskriver i Danmark”, lød det i Gaffas anmeldelse. ”…evnen til at skrive sange er stadig enestående”, stod der i Politiken. Berlingske skrev blandt andet at ”Sebastians evne til at fremtrylle eventyrlyst og skønhed er intakt” – og BT skrev om et ”dybt inspireret og kreativt album.”

I mere end 40 år har Sebastian været en af de mest markante og mangesidede musikere Danmark har haft at byde på. Han har solgt mere end 2 millioner plader igennem karrieren, og har givet langt over 2000 koncerter. Og som om det ikke var nok til at holde en mand kørende, så har danskerne også købt mere end 3 millioner billetter til de mange musicals, han har skrevet.

Koncerten afholdes i Roskilde Kongrescenter, Møllehusvej 15, 4000 Roskilde

Forlæng oplevelsen med en showmenu i Kongrescentrets restaurant. Læs mere og køb menuen her:
https://gimle.billetten.dk/index/eventdetails/eventno/72978

Dørene åbner kl. 18
Showstart kl. 19
Pris 350 kr. + gebyr // 390 kr. i døren
Billetter via gimle.dk
Showet er siddende med nummerede pladser i Sal A, Roskilde Kongrescenter