We use cookies to personalise content and ads, to provide social media features and to analyse our traffic. Read more…
Friday
27
APR

Fælles Akutmodtagelse Casebaseret Kursus med SATS-Odense

15:00
09:00

Get Directions

Category
#var:page_name# cover

Er du klar til på egen krop at opleve en travl nattevagt i en fælles akutmodtagelse?

SATS Odense er klar med årets største kursus – FACK!
Kurset forløber over en weekend og vil indebære akutmedicinske workshops og to store simulationer på op til 14 timer.

Workshops kommer blandt andet til at omhandle:
ABCDE-gennemgang
Triage af patienter
Avanceret genoplivning
Beredskabssituationer

Kurset vil udfordre dig i at arbejde i pressede situationer på en fælles akutmodtagelse med mange og akutte patienter.
Det er ikke en weekend med konstant lægelig supervision, men derimod et sikkert miljø at lege i, hvor er der plads til alle og plads til at lære.

Kurset strækker sig over en hel weekend, fra fredag d. 27/4 kl. ca. 15.00 til søndag d. 29/4. kl. ca. 08.00-09:00. Forplejning (med undtagelse af morgenmad lørdag) samt overnatning fra lørdag til søndag er inkluderet.
Bachelorstuderende fra og med 5. semester kan indgå på kurset som i roller som sygeplejersker.
Kandidatstuderende vil agere som læger og vil blive tildelt roller som for- og bagvagter efter semestertrin og kompetencer.
Der vil være 8 pladser for bachelorstuderende og 24 pladser for kandidatstuderende.

Programmet for weekenden vil forløbe nogenlunde som følgende (der tages forbehold for små ændringer i tidsplanen):
Fredag:
15:00-16:00: Intro
16:00-18:15: Workshops, rotation 1+2
18:30-19:15: Aftensmad
19:30-21:45: Workshops, rotation 3+4
Lørdag:
9:15-11:00: Workshops, recap
11:30-12:45: Frokost
13:00-16:00 Simulation 1
16:15-16:45: Kaffepause
17:00-07:00(søndag): Simulation 2 (+aftensmad)
Søndag:
07:00-07:30: Morgenmad
07:30-08:00: Debriefing


Prisen for hele herligheden er 250,- kr. pr. deltager, og der vil blive åbnet for billetsalget d. 27/3 2018 kl. 12.00. Link til Billetto vil blive offentliggjort her på siden.
Inkluderet i billetprisen er der et helt års medlemskab af SATS.

Derudover er der rig mulighed for at melde sig som figurant, hvor man vil indgå som patient i simulationstræningerne. Som figurant vil man få adgang til workshops og se, hvordan et stort og lærerigt simulationskursus løber af stabelen. Derudover vil der selvfølgelig være fuld forplejning til figuranter. Tilmeld dig som figurant på vores facebook begivenhed for figuranter: https://www.facebook.com/events/153692085319216/