We use cookies to personalise content and ads, to provide social media features and to analyse our traffic. Read more…
Monday
23
APR

Forfattersamtale med Leonora Christina Skov

19:30
21:00
Tårnby Bibliotek
Event organized by Tårnby Bibliotek

Get Directions

Category
#var:page_name# cover

Mød Leonora Christina Skov, der i samtale med Laura Michelsen fortæller om sin selvbiografiske roman "Den der lever stille". Om at smide fiktionens forklædninger og skrive om faktiske mennesker. Om at miste det hele og finde sig selv, og om at håbe på en forklaring og hige efter sin mors kærlighed langt ind i døden.

Da Leonoras mor dør, beslutter hun at skrive den faktiske historie om sig selv og sit liv. Om at vokse op som den ensomme Christina i en familie, hvor mor endelig ikke må græde, og far endelig ikke må blive vred, og om at flytte til København og genskabe sig selv som forfatteren Leonora, der til sine forældres rædsel forelsker sig i en kvindelig præst. ”Når du ligger i rendestenen, skal du nok komme hjem”, siger hendes far, men så tager Leonoras raseri og livslyst over.

I aftenens samtale fortæller Leonora Christina Skov om tabet af den allervigtigste kærlighed og hvordan man skriver sig igennem det og bliver sig selv på trods. Skyld, svigt og mod tegner fortællingen, som vi også skal høre hende læse op fra, og der vil være rig lejlighed for publikum til at stille hende spørgsmål.

Om Leonora Christina Skov
Leonora Christina Skov er forfatter og mangeårig litteraturanmelder ved Weekendavisen. Hun er uddannet mag.art. i litteraturvidenskab, deltager jævnligt i Mads og Monopolet og i samfundsdebatten generelt.