We use cookies to personalise content and ads, to provide social media features and to analyse our traffic. Read more…
Tuesday
22
MAY

Guldimund @Trinitatis Natkirke

19:45
23:45
Trinitatis Natkirke
Event organized by Trinitatis Natkirke

Get Directions

Category
#var:page_name# cover

Guldimund

Han har gået 7 år på musikkonservatoriet, er medlem af det himmelstormende Blaue Blume, er tidligere medskaber af drengeromantik i Tårn og har over et halvt hundrede internationale koncerter med det hedengange psychrock-band The Wands og godt 18 år på pulpiturerne i Folkekirken på sit cv.

Med den anmelderoste, eklektiske odyssé af et debutalbum 'Så er det vel bare det ...?' fra 2017 på samvittigheden og sin første digtsamling på vej har den 27-årige sangskriver, bassist og familiefar, Asger Nordtorp Pedersen a.k.a. Guldimund markeret sig tydeligt, som en kunstner, man ikke kan sætte i bås.
Med et afsæt i stærke, poppede hooks, eftertænksomme tekster, og fine melodier og harmonier, der leder tankerne hen på dansk højskolesangbogstradition bevæger Guldimunds musikalske univers sig rundt i et væld af kringelkroge. Det ene øjeblik synes det genkendeligt og ”syngmedbart”, det næste øjeblik virker det avante-garde, eller enddog provokerende simpelt og lo-fi. Som lytter udsættes man for sange i traditionelle popformer efterfulgt af pludselige sceneskift – korte intermezzoer, lange improviserede instrumentalpassager og sektioner, der tager lyd-collageagtig karakter.
På scenen opleves Guldimund i forskellige formationer, men altid med den underfundige og hårdtarbejdende guitarhelt Buster Jensen (Blaue Blume) ved sin side. Bas-ikonet Jeppe Skovbakke, der foruden at være en internationalt anerkendt kontrabassist også udgjorde den altid levendebund i I Got You On Tape, lægger groovet dér, hvor det skal være - i tæt samarbejde med endnu en Blaue Blume-musiker, trommeslageren Søren Buhl Lassen, der efterhånden er bredt respekteret for sine originale trommebeats og meget ensemble- orienterede, lydhøre touch. Læg så dertil saxofonist og samtidskritiker Sven Dam Meinild, den ultradisciplinerede og møghamrende kompetente backingvokalist Anja Backmann, samt filmkomponist jazzpianist m.m. Christian Balvig på alverdens tangenter, og så har du pludselig et orkester med en vanvittig bred palet at spille på.
Med Nordtorp Pedersens skarpe blik for både sangenes indre struktur og koncertformatet som en langstrakt, filmisk helhed og hans egen nærværende og energiske skikkelse som samlingspunkt, indpisker og show-man, skaber orkestret Guldimund uforudsigelige, udfordrende, rørende og dansable koncerter, der både taler til hjerte, hjerne og krop.

---

GRATIS ENTRE

Dørene åbner kl. 19.45
Musik kl. 20.00

---