We use cookies to personalise content and ads, to provide social media features and to analyse our traffic. Read more…
Saturday
19
MAY

Johnny Marr - VEGA

20:00
22:00
VEGA
Event organized by VEGA

Get Directions

Category
#var:page_name# cover

Legendariske Johnny Marr vrider nye dramatiske højder ud af guitaren

250 kr. + gebyr
________________________________________________________________

NB: Billetsalget til ”Verified Fan” starter onsdag 18. april kl. 10.00 (max. 2 billetter per kode).

Registrer dig til ”Verified Fan” på https://www.ticketmaster.dk/feature/johnnymarr/?language=da-dk
Registreringslinket er aktivt nu og frem til søndag 15. april kl. 23.59 (venligst bemærk, at registrering ikke garanterer presale-køb. Se herunder).

Verified Fan vil sikre, at det kun er Johnny Marr fans der får adgang til billetter. Registreringen slutter søndag 15. april kl. 23.59
Bemærk: Registrering garanterer ikke, at du modtager en kode. Der vil blive trukket lod blandt de registrerede om hvem, der vil modtage en kode.
Hvis du udvælges under lodtrækningen, så vil du modtage en sms ca. 2-4 timer, før Verified Fan-billetterne går i salg (så hold øje med din telefon). Din SMS indeholder dit link til køb og din unikke kode for at få adgang til billetter. Selvom du modtager en unik kode, er du ikke automatisk garanteret billetter, de vil blive solgt efter først-til-mølle princippet.
Klik her for nogle tips, der hjælper med at besvare eventuelle spørgsmål https://www.ticketmaster.dk/feature/johnnymarr/kvalificeringsvilkaar.html?language=da-dk


Få kan bære tilnavne som guitarhelt, guitarikon eller guitartroldmand. Men de passer og er alle blevet sagt om den tidligere The Smiths’ guitarist Johnny Marr.

Udover at have spillet live med mesteren af filmunderlægningsmusik Hans Zimmer. Lånt Noel Gallagher sine evner på det nye album, Who Built The Moon. Og søsat et spoken word projekt med skuespilleren Maxine Peake, så har Johnny Marr også fundet tid til at arbejde på sit eget kommende album, Call The Comet i 2017. Call The Comet udkommer i løbet af 2018.

Men det ligger heller ikke til den arbejdsomme guitarist at holde sig fra strengebrættet i længere tid ad gangen. Siden dagene i The Smiths har Marr med stor succes været guitarist for Modest Mouse og The The. Derudover har han samarbejdet med Pet Shop Boys, Bryan Ferry, Talking Heads o.m.a.

Mere drama og følelser på tredje album
Johnny Mar fortalte i et interview med NME, at Call The Comet bliver en smule mere dramatisk end hans to tidligere langspillere.
“..You’d know it if you’d seen me with the band on my first two solo records, but it’s a little more emotional, ‘out there’ and dramatic. The lyrics are a bit deeper. It’s mostly concerned with external things but there are a couple of personal songs on there for me. This time around, I had to imagine a society, rather than just report what I see.”

Resonerende guitarflader
Som kun 18-årig startede Johnny Marr i 1982 The Smiths efter at have opsøgt den sky Stretford-digter, Morrissey. Musikalsk var The Smiths’ lyd baseret på et guitarunivers, som var nostalgisk og genkendeligt, men på samme tid forbløffende i sin friskhed. Tonerne var gigantiske, euforiske og umiddelbart vævet sammen, så det næsten lød som om, at guitaren spillede på Johnny Marr fremfor det modsatte.

De første anmeldere, som hørte The Smiths, vidste ikke, hvordan de skulle beskrive Johnny Marrs lyd og endte med ord som raslende og klirrende. Hvor ekkoet af diamanter, der regner ned over kobberbelagte brosten, havde været mere passende. Eller lyden af bestik, som tumler af en gaffa-beklædt Telecaster-guitar. Sidstnævnte var faktisk en af måderne, hvorpå Johnny Marr frembragte nogle af de resonerende klange på The Charming Man.

Venue

VEGA

Other events hosted by

VEGA

Other events by
VEGA